Kyndelmissekoncert 2022

SØNDAG d. 20. februar 2022 kl. 15.30 KYNDELMISSEKONCERT i Svaneke kirke (se plakat)


NIELS JØRGEN RIIS og GUIDO PAEVATALU akkompagneret af LEIF GREIBE


Kom, lyt og nyd den herlige stemning, glæd dig over opera, operette, lider, sange og viser – en  bornholmsk sang bliver der måske også plads til – og måske en lille overraskelse…

Niels Jørgen Riis


Niels Jørgen Riis (tenor) er en af Danmarks absolut førende tenorer. På Det Kongelige Teater har han sunget størstedelen af de vigtigste tenorroller. Han har været ansat i Den Kongelige Operas Solistensemble siden 1998. Han debuterede på Det Kongelige Teater som Lehrbube i Wagners Mestersangerne 1996. Hans vigtigste partier på Det Kongelige Teater er: Nemorino i Donizettis Elskovsdrikken. Alfredo i Verdis La Traviata. Leander i Carl Nielsens Maskarade. Belfiore i Rossinis Rejsen til Reims. Hertugen i Verdis Rigoletto. Titelpartiet i Massenets Werther. Fenton i Verdis Falstaff. Rodolfo i Puccinis La Bohème. Macduff i Verdis Macbeth. Lenskij i Tjajkovskijs Eugen Onegin. Edgardo i Donizettis Lucia di Lammermoor og Romeo i Gounods Romeo og Julie. Luigi i Il trittico af Puccini.


Niels Jørgen Riis har givet koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, Sjællands Symfoniorkester samt alle landsdelsorkestrene. Han har medvirket ved adskillige opførelser af messer og oratorier med professionelle ensembler og desuden sunget ved koncerter i Trondheim og Bergen.


Han modtog Axel Schiøtz Prisen 2001, og fik samme år også Edith Allers Mindelegat og Holger Bruusgaards Legat.


Guido Paevatalu


Guido Paevatalu (baryton) er uddannet på Opera-Akademiet og debuterede på Det Kgl. Teater i 1982. Her har han siden medvirket i en lang række roller, hvoraf især skal fremhæves Mozart-roller som greven i Figaros bryllup, Guglielmo i Così fan tutte, titelpartiet i Don Juan og Papageno i Tryllefløjten. Italienske roller som Anckarström i Verdis Maskeballet, Posa i Verdis Don Carlos, Germont i Verdis La traviata, Silvio i Leoncavallos Bajadser, Sharpless i Puccinis Madame Butterfly, Figaro i Rossinis Barberen i Sevilla og Ford i Verdis Falstaff. Wagner-partier som Guido Paevatalu er operachef i guidOpera, som han stiftede i 2008. Han er instruktør, scenograf og producent af kammeroperaens forestillinger, der omfatter Carmen, La Bohème, Madame Butterfly, La Traviata, Elskovsdrikken, Barberen i Sevilla. Wolfram i Tannhäuser og Beckmesser i Mestersangerne.

Leif Greibe


Leif Greibe (kapelmester/pianist) Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Professor José Ribera. Allerede inden sin diplomeksamen i 1992 blev han ansat på Det Kongelige Teater som operarepetitør, hvor han siden har arbejdet med mere en hundrede operaopsætninger. Han er ligeledes en af landets mest efterspurgte kammermusikere og er blandt andet medstifter af Danish Strings, som siden 1999 afholder sommerkurser for strygere. I egenskab af kammermusiker og akkompagnatør har Leif Greibe holdt talrige koncerter i Europa, Asien og Nordamerika.