”KUNSTEN AT HÅNDTERE POLITISK SPROG”

Lørdag den 2. marts kl. 14.30 - 16.30

Sprogforskeren Michael Ejstrup

i kulturhuset 'FREM'.

Hvordan er det, de taler på Christiansborg? - og skriver? - og hvorfor?


Har Christiansborg en sprogpolitik? Hvad sker der med sproget bag kulisserne? Hvordan bliver hverdagssprog til lovsprog uden at miste den oprindelige betydning. Hvad skal der stå i referater? Og hvad skal der i hvert fald ikke stå?


Alt dette og mere til kan vi blive klogere på, når Michael Ejstrup kommer til Svaneke.


Ejstrup tager os med bag scenen på Christiansborg og viser med eksempler, hvor betydningsfuld den sproglige arbejdsproces er, når et sprog sikkert og velovervejet både skal formidle et budskab og en del af afsenderens identitet.


Bemærk: Gratis adgang for SKKs medlemmer og unge under 25 år. Andre 100 kr.

Reservering anbefales hos SKKs kasserer Gudny.nielsen@gmail.com tlf. 61 85 88 77.                          

MobilePay 503142 eller foreningens konto 0661 7555 660 175  – eller ved indgangen.

 

Michael Ejstrup er Ph.d. og tidl. forskningschef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, nu specialkonsulent i Folketingets administration. Han er forfatter, debattør og foredragsholder. Ejstrup har skrevet et hav af artikler og bøger, bl.a. bøgerne: Vælg dit sprog- tal ordentligt! Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med, Vælg dit sprog samt Ordet fanger - om Kunsten at overbevise og inspirere.