Store Kongensgade 23

       Lørdag d. 12. februar kl. 12.30

      i Kulturhuset FREM


       Søren Ulrik Thomsen:

             Store Kongensgade 23 – et erindringsessay



Søren Ulrik Thomsens seneste bog, Store Kongensgade 23 (2021) er forfatterens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men som alligevel er stedet, hvorfor fremtiden altid vil udstråle.


Om Store Kongensgade 23 skrev anmelderne:


  • Weekendavisen: ”En overlegen essayist”.
  • Politiken: ”Et funklende essay … ikke et ord for meget, ikke et for lidt”.
  • Berlingske: ”Indsigter og erfaringer, så man næsten hopper i sædet.”.
  • Information: ”Søren Ulrik Thomsen har en fabelagtig evne til at bringe sine reflektioner helt frem til scenekanten”.
  • Kristeligt Dagblad: ”Mættet i sit indhold, konstant reflekterende og medrivende i sin tanke”.


Søren Ulrik Thomsen, født 1956, debuterede i 1981 med digtsamlingen CITY SLANG – der i øvrigt er genudgivet i 2021 i anledning af forfatterens 40 års jubilæum.         

                             

Søren Ulrik Thomsen er med sine tre digtsamlinger fra 80’erne en del af det generationsskifte, hvor man gør op med 70’ernes jordnære tendenser og i stedet lader en mere billedlig stil tage over. Sidenhen har han skrevet en række digte og essays.                                                                                


I 2011 udkom Søren Ulrik Thomsens første digtsamling i ni år, RYSTET SPEJL. Udgivelsen markerede hans 30 års forfatterjubilæum. I 2016 udkom EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, der indeholder tekster, som genremæssigt går fra det essayistiske reflekterende til erindringshistorier og prosadigte.


Søren Ulrik Thomsen blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han har desuden modtaget bl.a. Aarestrupmedaljen 1991.

 

Særtilbud til SKKs medlemmer: Pris for forårets tre forfatterarrangementer ved samlet forudbetalt tilmelding 200 kr. Pris for enkeltarrangement 75 kr.


For alle andre er prisen 275 kr. for de tre arrangementer ved samlet forudbetalt tilmelding. Enkeltarrangementer koster 100 kr.


Reservation hos SKKs kasserer Gudny Nielsen, gudny.nielsen@gmail.com  tlf. 61 85 88 77.


Indbetaling til foreningens konto 0661 7555 660 175 eller mobilepay 503142 – enkeltarrangementer kan også betales ved indgangen.