Medlemsudflugt til TRYK 2, GRAFISK VÆRKSTED og GALLERI

Lørdag d. 28. oktober

kl. 14 - 16

Tryk 2 ligger på Eskildsgade 4 i i hjertet af Aakirkeby. Det er øens eneste kunstneriske grafiske værksted, som henvender sig til udøvende grafikere.


Josva Kleist vil repræsentere TRYK2 og give os en rundvisning i værksted og galleri, indretning og brug, samt lidt historie om stedet og tilblivelsen.


På væggene vil vi kunne se eksempler på grafiske arbejder samt tilhørende trykplader. Der vil være snak og dialog om teknikker, arbejdsprocesser og værktøjer og henvisning til relaterede eksempler på væggene.


Undervejs vil der blive tid til at sidde og nyde medbragt kaffe/t og kage i værkstedet.


Der er plads til 16 deltagere. Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet hos SKKs kasserer Gudny Nielsen på tlf. 61858877 eller gudny.nielsen@gmail.com.


Man kan parkere på Torvet, bag Sparkøbmanden og bag apoteket. Enkelte ved Kanns Hotel.